Farverig og frodig forhave, Hadsten
Sanne og Chris fra Hadsten ønskede sig en ny, blomstrende og ikke mindst nem forhave for hele familien.
Forhaven før
Sådan så forhaven ud, da jeg besøgte Sanne og Chris for at lave en haveskitse under havebesøg. Deres ønske var at blive taget godt imod, når de kom hjem fra arbejde, at implementere fine farver - og ikke mindst gøre det nemt for dem selv at holde, da de gerne vil prioritere kvalitetstid med deres børn.
Forhaven efter
For at skabe rum og farver i forhaven året rundt fik de en enkel beplantning med træer, stedsegrønne græsser og buske samt en blomstrende bund af stauder og forårsløg. Nu danner flerstammede tibetanske kirsebær “tag” i forhaven. Kugleformede buksbom og vintergrønne Carex giver struktur og grønt i haven året rundt. Storkenæb blomstrer og dækker bunden.
Forhaven efter
Familiens forhave er i dag nem at holde, har farver som løfter huset og haveglæden året rundt - og den bliver bare smukkere mens tiden går. En forhave er i min verden det vigtigste rum i haven. Det er her vi alle færdes hver dag og kan give alle en varm velkomst, der passer til huset, livet i huset og husets område.