Foredrag om have og natur
Søger du et inspirerende foredrag om haven og naturen?
Så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg brænder for at holde foredrag, som inspirerer dig til et rigere liv i haven, at smitte dig med haveglæde og give dig nye ideer til, hvordan du kan indrette givende grønne rum i alt fra din personlige have til virksomhedens, boligforeningens og hospitalets grønne uderum.
Jeg holder foredrag med masser af fotos og eksempler fra de haver og anlæg jeg har tegnet. Jeg holder foredrag i hele landet og mine haveforedrag er både for dig, der er ny i det grønne, for dig, der er mere erfaren.
På et haveforedrag med mig får du viden og inspiration til:
Hvordan du kan indrette din have og jeres grønne områder efter dine ønsker og behov
Hvordan du skaber mere liv i din have og jeres grønne udearealer
Konkrete tips og fotos, der gør dit haveliv mere livgivende, nemmere og forhåbenligt langt mere harmonisk og hyggeligt;-)
Her har du en oversigt over de foredrag om haven og naturen, som jeg tilbyder i 2025
1. Sådan designer du din personlige have
Her får du enkle, håndgribelige tips til, hvordan du indretter og designer din personlige have. Lær, hvordan du bygger rum i haven og løfter din have med enkle, arkitektoniske, plantefaglige og praktiske greb. Sådan at du får en have, der passer til huset og stedet, og passer til dig, din smag og dine behov med den stil, stemning, funktioner og farver, som giver dig daglig haveglæde. Foredraget er fuld af inspiration og viden for dig, der er ny haveejer og giver også værdifulde værktøjer til dig, der er erfaren haveejer..
2. Sådan får du en liv-givende have
Drømmer du at gøre din have mere dyre- og insektvenlig? Om at tiltrække flere bier, sommerfugle, mariehøns og om at høre din have summe af liv? Så kom med og lær, hvad du kan gøre for at nyttedyrene slår sig ned og yngler i din have. Det handler nemlig om mere end blomsterfrø. For at skabe varigt liv og biodiversitet i haven, så handler det også om hvad du gør for at insekter, fugle og dyr trives godt i din have året rundt. Få større viden om hvordan du bygger en have op med vand, velvalgte planter og levesteder. Så kan du få en have fuld af liv og samtidig en smuk have med oplevelser året rundt.
3. Skab dit personlige staudebed med liv og lang blomstring
Foredraget giver dig ny inspiration til hvordan du skaber dit personlige staudebed og håndgribelige værktøjer til at tegne dine egne staudebede fremover så du både får liv, harmoni og en lang blomstring. Her får du værktøjer til at sammensætte dine bede, så du både får rytme, årstidsvariation, løbende blomstring og bliver bedre til at vælge stauder, løg og vintergrønne planter, der løbende giver dig nyt liv og haveglæde gennem året
4. NYT i 2025 - Inviter naturen ind i din private haveindretning
I en verden, hvor travlhed og stress er en del af vores hverdag er det vigtigere end nogensinde før, at vi løbende får jordforbindelse og kontakt med naturen.
I dette indlæg hører du, hvordan naturens helende egenskaber kan integreres i dit private havedesign med udgangspunkt i forsknings-baseret Health Design.
Du får indblik i, hvorfor vi mennesker har brug for naturens balancerende og beroligende virkning, og hvordan du med enkle elementer i dit design, indretning og plantevalg kan invitere naturens kvaliteter ind i din egen private have.
5. Få et rigere fugleliv i din have - Foredrag om fugle i haven
At opleve et rigt fugleliv i vores have er en af naturens gratis glæder og giver os naturoplevelse, som vi kan nyde og dele uanset vores alder og havens størrelse. Oplevelser bliver bare bedre, når du for øje for fuglenes kendetegn og viden om, hvordan du kan lokke dem til netop din have.
I dette indlæg får du inspiration og viden om, hvilke fugle du kan opleve i din have og hvordan du kan lokke flere livgivende fugle til din have med nogle helt enkle greb om plantevalg, fodring og indretning af haven
Praktisk information
Overvejer du et booke mig til et foredrag til din forening, bibliotek eller virksomhed?
Så er du velkommen til at skrive mig på mail jeanette@detgodehaveliv.dk.
Skriv om dine ønsker til foredrag, sted og mulige datoer hvor jeg kan give et levende og lærerigt foredrag.
Sørg venligst for at lærred, fremviser og computer er klar til foredraget.
Jeg kommer nemlig med foredraget på en memorystick med mindre at vi har aftalt andet. Derfor vil jeg bede jer om at sørge for at fremviser, lærred samt computer/Mac er sat op, testet og tændt, når jeg kommer.
6. Plant dig til flere stedsegrønne glæder i din have
I dette foredrag får du inspiration til, hvordan du bruger nutidens stærke stedsegrønne til at farve, forme og forny din have. Ved brug af udsøgte stedsegrønne i havens rum kan du både opleve at få et rigere fugleliv, farver og større livsglæde i din have hele året.
Priser
Min pris for et foredrag er som udgangspunkt 5.500 kr plus moms og kørsel for 1 1/2 times foredrag
Kørsel fakturerer jeg efter Statens takster for kørsel, der er 3,81 pr. km i 2025 fra Aarhus plus evt. brotakster eller færgebilletter