Tiltrængt tæpperens

Krokustæppet i min forhave blomstrer nu. Jeg overvejede at fjerne tæppet af staudetoppe i bedet sidste weekend. Desværre blev det ved tanken og den sene tæpperens hævner sig nu.

Dagens sol fyrer for alvor op under krokusknoldenes blomstring, så det er bare på med handsken og igang. Jeg bruger klør fem til at pille tæppet af i stedet for en rive. Nærkontakt med håndkraft er nemlig den nænsomste metode til at redde de fremspirede krokus helskinnede igennem operationen. Fugten i tæppet af hosta og løvefod-toppe hjælper med at staudedækket glider lettere af og koster knapt så mange blomsterhoveder.

Det gælder også om at træde varsomt. Bedet er efterhånden dækket af hundredvis af løg af krokus, narcisser, tulipaner og kejserkroner, der ligger spredt overalt i bedet og som jeg har lagt i løbet af de seneste ti år. Dertil kommer alle de spæde, selvsåede krokusspirer, som lystigt pipler frem. Derfor er det en balanceakt at finde fodfæste i de 2,5 m x 8 meter bede på hver side af midterindgangen. Heldigvis fungerer øerne af hostaer i bedenes midte, som fine trædesten.

Staudetoppene giver nogle ordentlige læs, som bliver kørt på komposten. Så håber jeg at mariehøns og andre insekter, der hidtil har puttet sig lunt under dynen finder en ny seng inden natten. Imens nyder vi det nyrensede krokus- og løgtæppe, som folder sig ud i forhaven i de kommende uger.