HAVESKITSE – GIVER DIG HURTIGT OVERBLIK OVER INDRETNINGSMULIGHEDER

Eksempel på en haveskitse tegnet under et havebesøgHar du brug for et hurtigt overblik over, hvordan du kan indrette din have? Så får du med en haveskitse håndtegnet i forbindelse med havebesøget en tegning, hvor du er med hele vejen undervejs. Her får du den personlige løsning til at indrette din have, så du får en have med de indretningsforslag, rum og planteforslag, der passer til dig.

Haven kan blive en daglig glæde for dig, din familie og dine venner, så du både får spændende sanseoplevelser, forskellige udfoldelsesmuligheder og en grøn oase, der er rar og tryg at være i. Det gælder blot om at finde ind til den indretning af haven med den stil og det plantevalg, der gør dig glad og passer til mulighederne i din have.

Ved at tegne skitsen, når jeg er på besøg hos dig kan jeg hurtigt og helt enkelt give dig løsninger til, hvordan du kan indrette din have. Samtidig får du forslag til de planter, der passer til dig og din smag.

Sådan foregår havebesøget 

Når du har besluttet dig for at få et havebesøg med en haveskitse og vi har aftalt tid til besøget

  • Får du tilsendt mit spørgeskema til dig. Det hjælper både dig og mig til at finde ind til dine ønsker og behov for at indrette din personlige have med de funktioner, farver og former på haven, som giver dig en daglig glæde
  • Haveskitsen kræver blot at du forud for besøget skaffer eller tegner et grundplan til besøget, hvor hus, have og fliser er indtegnet. Ofte findes der byggetegninger som du kan bruge og skalere i målestoksforholdet 1:100 eller 1:200, hvis haven er stor.
  • Selve besøget starter vi med at gå en tur rundt i din have
  • Undervejs snakker vi om dine spørgsmål, ønsker og behov for en fremtidig indretning af haven og ser på havens muligheder
  • Vi forsætter snakken inde omkring spisebordet, hvor der er plads til at vi kan tage papir og pen frem og jeg kan tegne en skitse til dig.
  • Her gennemgår vi dine ønsker og undervejs kommer jeg med løsningsforslag, som passer til dig og din familie, din have, hus samt din tid og kræfter
  •  Afsæt samlet 3,5 time til havebesøg og haveskitse.

Med en haveskitse tegnet under et havebesøg får du

  • En håndtegnet haveskitse, der giver dig overblik og visualiserer indretningsforslagene til din nye, personlige have.
  • Forslag til hvilke overordnede planter, som træer, hække og enkelte stauder, du kan plante i din have.
  • Min fulde faglige og menneskelige opmærksomhed og haveråd til dig
  • Personlige og praktiske indretnings- og planteforslag til haven, som du umiddelbart kan gå i gang med efter besøget.

Praktisk info og pris

  • Min pris for en håndtegnet haveskitse til dig inklusiv et personligt havebesøg  på 3,5 timer er 4.000 kr. i 2020 inklusiv min forberedelse, spørgeskema, havebesøg samt moms.
  • Yderligere tid faktureres til 400 kr. pr. halve time.
  • Kørsel fakturerer jeg efter Statens takster for kørsel, der er 3,52 pr. km i 2020.
  • Du er altid velkommen til at kontakte mig på haveriget@gmail.com, hvis du ønsker at bestille tid til et personligt havebesøg med haveskitse. Er du i tvivl om hvilken løsning, der passer til dig er du også velkommen til at skrive, så hjælper jeg dig gerne.
  • Jeg kan som udgangspunkt besøge dig på hverdage fra kl. 9-17 og fredag til kl. 9-16, så snart jeg har en ledig tid i min kalender.
  • Faktura får du umiddelbart efter besøget, så du i ro og mag kan betale op til 8 dage efter besøget via netbank.