Fællesspisning med fuglene

img_7493Vinteren har ramt haven her i det østjyske og det er derfor på høje tid at få tanket fuglenes foderdepoter godt op. For at sikre nemme og stabile forsyninger ugen igennem fodrer jeg først og fremmest i foderautomat. Så forbliver foderet tørt uanset vejret, der er føde nok til at mætte mange næb og automater er nem at skille, vaske og samle igen, så hygiejnen er i orden.

img_7445Afskallede solsikkekerner er fede frø i mere end en forstand. De kan købes i enhver dagligvarebutik (en pose på 500 gram passer lige til min tank), de glider snildt ned i de fleste størrelser af fuglenæb og er samtidig så energirige, at de er koncentreret brændstof på de små fuglemotorer.

img_7455Havens ene foderautomat har sin faste plads i en krog under foderbrættet. Det står tre meter fra vores middagsbord – vel at mærke på ydersiden af havedøren. Så kan fuglene og familien spise fællesmåltider fra vi starter med morgenmad til en tidlig aftensmad inden solen går ned. Nu glæder vi os bare til de mange kommende multikulturelle middage og se alle de dejlige gæster der dukker op.img_7474