Efterårets første dørkrans
Jeg elsker at binde kranse og pynte husets døre med grønne fund fra haven og naturen. Duften af stedsegrønt og fugtig mos får det sammen med tidens tiltagende efterårsmørke til at krible i fingrene på mig.
I weekenden fik jeg bundet min første krans og det er en af havens mange gratis glæder, der får humøret til at stige adskillige grader her i huset.
Naturen bugner med gratis binderimateriale
En tur i sommerhuset ved Mossø gav godt med materialer til naturkransen. Gran og kogler faldt bogstaveligt talt ned fra himlen på en blæsevejrsdag. Mosset ‘tørrede’ jeg af på et par af mosens mange væltede, halvdøde træstammer.
Først mos, så gran og kogler
Denne krans har jeg bundet på et skelet af en jernring og mos samt skiftevis kviste af gran og cypres. Først binder jeg en bane mos omkring jernringen og vikler tråd tæt omkring for at holde mosset fast. Det giver kransen fylde og beklæder bagsiden med grønt. Derpå binder jeg små bundter med tre-fem fine skudspidser af grangrene fra Douglasgran Pseudotsúga menzíesii på skift med kviste af en grågrøn cypres af ukendt oprindelse. Jeg skifter mellem at binde de små bundter på i højre og i venstre side af kransen hele vejen rundt.
Til slut stikker jeg tre grupper af de kønne, museagtige kogler fra de store douglasgraner i kransen på skift med tre andre grupper af gråligt lav. Så er årets første grønne dørkrans i hus og husets grønne pust med naturens pynt er hjemme.
